Batterier

Batterier til solceller og energilagring

Her finder du batterier og batterimoduler til lagring af elektrisk energi fra blandt andet Huawei, Dyness, Solplanet, Solis og Fronius. Sortimentet spænder fra modulære batterier til mindre solcelleanlæg til større batterisystemer med høj kapacitet.

Batteriet kan bruges sammen med et solcelleanlæg til at øge egetforbruget, men energilagring kan også anvendes uden lokal solproduktion. Det rigtige valg afhænger blandt andet af kapacitet, effekt, inverterkompatibilitet, systemspænding og mulighederne for senere udvidelse.

Solis EverCore-100kWh-50kW-NV-C5

Solis (Ginlong)

26780001


  • Kapacitet: 100 kWh
  • Kompatibel med: Solis EverCore-100kWh-NV-C5 Ekstra Battery Only
  • Vægt: 1490 kg (batteriskab) + 73 kg (inverter)
  • Mål: B 1250 x D 1540 mm x H 2030
  • Garanti: 10 år på batteriet - 5 år på inverter

Fjernlager - Forvent øget leveringstid

Solis EverCore-261kWh-125kW-NV-C5

Solis (Ginlong)

26780005


  • Kapacitet: 261,2 kWh (258,3 kWh brugbar)
  • Kompatibel med: Solis EverCore-261kWh-NV-C5 Ekstra Battery Only
  • Vægt: 2900 kg (batteriskab) + 170 kg (inverter)
  • Mål: B 1850 x D 1600 mm x H 2230
  • Garanti: 10 år på batteriet - 5 år på inverter

Fjernlager - Forvent øget leveringstid

Solis EverCore-261kWh-125kW-NV PRO C5

Solis (Ginlong)

26780007


  • Kapacitet: 261,2 kWh (258,3 kWh brugbar)
  • PRO sikkerhed: Lithium-ion gasdetektion, eksplosionsaflastning og eksplosionssikre udluftningsventiler
  • Kompatibel med: Solis EverCore-261kWh-NV-C5 Ekstra Battery Only
  • Vægt: 2900 kg (batteriskab) + 170 kg (inverter)
  • Mål: B 1850 x D 1600 x H 2230 mm
  • Garanti: 10 år på batteriet - 5 år på inverter

Fjernlager - Forvent øget leveringstid

Solis EverCore-261kWh-NV-PRO-C5 Battery Only

Solis (Ginlong)

26780008


  • Kapacitet: 261,2 kWh (258,3 kWh brugbar)
  • PRO sikkerhed: Lithium-ion gasdetektion, eksplosionsaflastning og eksplosionssikker udsugning
  • Kompatibel med: Solis EverCore-261kWh-125kW-NV PRO C5
  • Vægt: 2.900 kg - kun batteriskab
  • Mål: B 1.400 x D 1.600 x H 2.230 mm
  • Garanti: 10 år på batteriet

Skaffevarer - Leveringstid kan forekomme

Mere egenforbrug

Gem overskydende solenergi og brug den senere på dagen, når produktionen er lavere og forbruget fortsætter.

Pris- og effektoptimering

Batteriet kan bruges til at flytte energiforbrug mellem timer og, med den rette styring, reducere effekttoppe.

Fleksibel energilagring

Batterier kan anvendes både sammen med solceller og i løsninger, hvor energien oplades direkte fra elnettet.

Batterier til solceller og energilagring

Et batteri gør det muligt at lagre elektrisk energi og anvende den på et senere tidspunkt. I et solcelleanlæg bruges batteriet typisk til at gemme en del af den produktion, der ikke bliver brugt med det samme, så energien i stedet kan anvendes senere på dagen.

Uden batteri sendes overskydende solproduktion typisk ud på elnettet. Med batterilagring kan en større del af produktionen flyttes til aften, nat eller morgentimer, hvor solcelleproduktionen er lav eller helt væk.

Et batteri behøver dog ikke nødvendigvis at være koblet sammen med solceller. Med en kompatibel inverter og den rette energistyring kan batteriet også oplades fra elnettet og bruges til blandt andet prisoptimering, effektstyring eller andre former for fleksibel energilagring.

Vil du dykke ned i økonomien, kan du læse vores guide om batteri til solceller priser .

Batterier til solceller og energilagring

Fordele ved batterilagring i praksis

Batteriets værdi afhænger af, hvordan det anvendes. Et korrekt dimensioneret og styret batterisystem kan understøtte flere forskellige driftsstrategier.

  • Øget egenforbrug: brug en større del af din egen solproduktion på et senere tidspunkt.
  • Fleksibilitet: oplad og aflad batteriet på de tidspunkter, hvor det giver størst værdi.
  • Prisoptimering: kompatible systemer kan flytte energiforbruget fra dyrere til billigere timer.
  • Peak shaving: batteriet kan levere effekt under spidsbelastninger og dermed reducere belastningstoppe.
  • Backup: kompatible systemer kan indgå i en nødstrømsløsning, når inverter og installation understøtter det.

Vil du sammenligne løsninger og forstå, hvilke egenskaber der bør vægtes, kan du læse vores guide om bedste batteri til solceller .

Fordele ved batterier og batterilagring

Hvilket batteri skal du vælge?

Det rigtige batteri vælges ikke alene ud fra kapaciteten i kWh. Batteriet skal passe til inverteren og den ønskede anvendelse, og både effekt, systemspænding, kommunikation, garanti og mulighederne for udvidelse bør indgå i vurderingen.

Kapacitet i kWh

Angiver hvor meget energi batteriet kan lagre. Kapaciteten bør passe til energiforbruget og den mængde energi, der realistisk kan flyttes gennem batteriet.

Effekt i kW

Angiver hvor hurtigt batteriet kan levere eller optage energi. Høj kapacitet betyder derfor ikke automatisk høj lade- eller afladeeffekt.

Kompatibilitet

Batteri, BMS og inverter skal kunne kommunikere korrekt. Producentens kompatibilitetsliste bør altid kontrolleres før valg af system.

Udvidelsesmuligheder

Modulære batterier kan ofte udvides, men der kan være grænser for antal moduler, batteritårne og tidspunktet for senere udvidelse.

Hvor stort batteri skal du vælge?

Batterier findes i mange størrelser, og den største kapacitet er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Et batteri bør dimensioneres efter den energi, der faktisk kan lagres og anvendes i den konkrete installation.

Et mindre batteri på eksempelvis 5 eller 10 kWh kan være tilstrækkeligt i en installation med begrænset energiforbrug, mens 15, 20 kWh eller større batterisystemer kan være relevante ved højere forbrug, større solcelleproduktion eller andre driftsstrategier.

Det afgørende er forholdet mellem produktion, forbrug og ønsket anvendelse. Et for stort batteri kan stå med uudnyttet kapacitet, mens et for lille batteri hurtigt bliver fuldt og ikke kan lagre yderligere overskudsproduktion.

Kapacitet skal vurderes sammen med effekt.
Et batteri på 20 kWh fortæller, hvor meget energi der kan lagres, men ikke hvor mange kW systemet kan levere på samme tid. Ved blandt andet backup og peak shaving er batteriets og inverterens effekt derfor mindst lige så vigtig.

Se vores komplette guide til valg af størrelse på batteri til solceller .

Valg af størrelse på batteri til solceller

Teknologi, LFP og systemspænding

Moderne stationære batterisystemer anvender ofte LFP-celler (LiFePO4). Batterikemien er dog kun én del af systemet. BMS, temperaturstyring, beskyttelse, inverter, kommunikation og producentens systemdesign har også betydning for den samlede løsning.

  • LFP: udbredt batterikemi i stationære energilagringssystemer med fokus på blandt andet termisk stabilitet og lang cykluslevetid.
  • HV-batterier: High Voltage-batterier anvendes sammen med kompatible højspændings-hybridinvertere og opbygges ofte af flere serieforbundne batterimoduler.
  • LV-batterier: Low Voltage-batterier anvendes med invertere, der er konstrueret til den pågældende batterispænding.
  • DoD og cyklusser: garantibetingelserne bør kontrolleres for blandt andet tilladt afladningsdybde, cyklusser og eventuel garanteret restkapacitet.
  • AC- og DC-kobling: systemarkitekturen afhænger blandt andet af invertertype, eksisterende installation og om batteriet etableres sammen med eller efter solcelleanlægget.
LFP HV og LV batterier til energilagring

Batteri og inverter skal passe sammen

Et batteri kan ikke frit kombineres med enhver inverter. Batterispænding, strømgrænser, BMS-kommunikation og producentens firmware skal være kompatible, før batteriet og inverteren kan fungere som ét system.

Det betyder eksempelvis, at et batteri fra Dyness, Huawei, Solplanet, Solis eller en anden producent ikke automatisk kan tilsluttes enhver hybridinverter. Den konkrete kombination skal være understøttet af de relevante producenter.

Kontrollér kompatibiliteten før bestilling.
Se både inverterens understøttede batterier og batteriproducentens kompatibilitetsoplysninger. Det er især vigtigt ved udvidelse af eksisterende anlæg, hvor model, firmware og eksisterende batterikonfiguration kan have betydning.

Batteri eller komplet batteripakke?

Denne kategori samler batterier og batterimoduler, så du kan vælge komponenter til en eksisterende eller projekteret løsning. Hvis du i stedet ønsker en på forhånd sammensat løsning, kan en batteripakke gøre produktvalget enklere.

I vores kategori med batteripakker finder du løsninger, hvor de nødvendige batterikomponenter er sammensat til bestemte kapaciteter og systemer. Det gør det lettere at vælge den korrekte kombination af batterimoduler, BMS og relevant tilbehør.

Komplette batteripakker til solceller

Har du brug for et større batterianlæg?

Ved større behov for både kapacitet og effekt bevæger løsningen sig fra traditionelle modulære batterier over i egentlige BESS-anlæg. BESS står for Battery Energy Storage System og dækker større komplette batterisystemer til lagring og intelligent styring af energi.

Et BESS kan blandt andet anvendes til større energilagring, peak shaving, prisoptimering, integration med solcelleanlæg, backup og netbalancering afhængigt af systemets opbygning og styring.

BESS større batterianlæg til energilagring

Backup, nødstrøm og netbalancering

Hvis batteriet skal løse en mere specifik opgave, er det vigtigt at vælge hele systemet efter formålet. Et batteri giver eksempelvis ikke automatisk nødstrøm, og et batteri kan heller ikke automatisk anvendes til systemydelser alene fordi det kan oplade og aflade hurtigt.

Nødstrøm

Backup kræver en kompatibel inverter eller PCS samt den nødvendige omskiftning og elektriske installation. Afhængigt af løsningen kan udvalgte kredse eller større dele af installationen forsynes ved netudfald.

Se nødstrømspakker 

Netbalancering

Skal batteriet anvendes til netbalancering eller systemydelser, skal både batteri, inverter eller PCS, måling, kommunikation og styring være egnet til den ønskede løsning.

Se netbalanceringspakker 

Installation, placering og drift

Batteriets omgivelser og installation har betydning for både drift og levetid. Producentens krav til blandt andet temperatur, afstande, ventilation, kapslingsklasse og montage skal derfor indgå allerede ved projekteringen.

  • Placering: kontrollér producentens krav til indendørs eller udendørs montage.
  • Temperatur: batteriets tilladte og optimale temperaturområde bør indgå i valg af placering.
  • Overvågning: app eller portal giver mulighed for at følge batteristatus, energiflow og eventuelle alarmer.
  • Firmware: inverter, BMS og øvrige systemkomponenter skal anvende kompatible firmwareversioner.
  • Udvidelse: planlæg eventuel senere kapacitetsudvidelse allerede ved første installation.
Installation og placering af batterier

FAQ om batterier til solceller og energilagring

Hvor stort batteri skal jeg vælge til mit solcelleanlæg?
Størrelsen bør vurderes ud fra både solcelleproduktion, forbrugsprofil og den ønskede anvendelse. Et stort batteri er ikke nødvendigvis bedre, hvis kapaciteten sjældent bliver udnyttet. Se vores guide til valg af batteristørrelse .
Kan man bruge et batteri uden solceller?
Ja. Et kompatibelt batterisystem kan oplades fra elnettet og anvendes uden lokal solcelleproduktion. Mulighederne afhænger blandt andet af inverteren, styringen og den ønskede driftsstrategi.
Hvad er forskellen på kW og kWh på et batteri?
kWh beskriver, hvor meget energi batteriet kan lagre, mens kW beskriver, hvor hurtigt systemet kan levere eller optage energi. Begge dele er vigtige ved dimensionering.
Kan alle batterier bruges med alle invertere?
Nej. Batteri og inverter skal være kompatible med hensyn til blandt andet spænding, strøm, BMS-kommunikation og firmware. Kontrollér altid producenternes kompatibilitetsoplysninger.
Kan et batteri udvides senere?
Mange batterisystemer er modulære og kan udvides, men reglerne varierer mellem modeller og producenter. Der kan blandt andet være begrænsninger på antal moduler, parallelle batteritårne og kombination af nye og eksisterende batterimoduler.
Kan et batteri levere nødstrøm ved strømafbrydelse?
Kun hvis hele systemet er designet til backup. Inverter eller PCS, batteri, omskiftning og installation skal understøtte drift uden elnettet. Se vores nødstrømspakker .
Hvad bestemmer prisen på et batteri til solceller?
Prisen afhænger blandt andet af kapacitet, effekt, batteriteknologi, BMS, garanti, systemopbygning og kompatibilitet. Læs mere i vores guide om priser på batterier til solceller .
Er det bedst at købe batteriet som en pakke?
Det afhænger af projektet. Hvis du allerede kender inverter og systemopbygning, kan du vælge det kompatible batteri eller de nødvendige batterimoduler direkte. Ønsker du en på forhånd sammensat batteriløsning, kan du se vores batteripakker .